Handelsbetingelser
Vilkår og betingelser for brug af hjemmesiden

Hjemmesiden ejes og drives af BESTSELLER A/S,virksomhedsregistreringsnummer 88216512, Fredskovvej 5, 7330 Brande, Danmark. Alle navne, mærker, varemærker og logoer påhjemmesiden ejes af BESTSELLER A/S i Danmark eller deres tilknyttede partnereeller selskaber. Alle navne, mærker, varemærker og logoer er ophavsretsbeskyttedeog/eller registrerede varemærker og må kun benyttes med tilladelse fra BESTSELLER A/S eller de respektive ejere af disse rettigheder.

Indholdet på hjemmesiden såsom tekst, grafik, ikoner,billeder, videoer, lydfiler og software ejes af BESTSELLER A/S eller deres tilknyttede partnere eller selskaber. Download af indhold fra hjemmesiden er kun tilladt til personligt og ikke-kommercielt brug og under forudsætning af overholdelse af ophavsretten. Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller genudgive indhold fra hjemmesiden til offentligt eller kommercielt brug eller på anden måde bruge det ophavsretsbeskyttede indhold uden tilladelse fra BESTSELLER A/S eller deres tilknyttede partnere og selskaber.

BESTSELLER A/S garanterer ikke for nøjagtigheden af oplysningerne på hjemmesiden. Vi kan imidlertid altid kontaktes vedrørende ukorrekte oplysninger på hjemmesiden. BESTSELLER A/S forbeholder sig ret til at ændre indholdet på hjemmesiden til enhver tid uden forudgående varsel.

Hvis hjemmesiden indeholder links tiltredjepartssider, indestår BESTSELLER A/S ikke for indholdet på sådannetredjepartssider. Linkene stilles til rådighed som en service til brugerne, ogbesøg på de linkede tredjepartssider sker på brugerens eget ansvar.

Du kan læse om, hvordan vi behandler persondata i vores FORTROLIGHEDSPOLITIK.

Handelsbetingelser

Nedenstående vilkår og betingelser gælder for bestillinger placeret via platformen plentyand.com/plentyand.dk (i det følgende ”Plenty&Platformen”), som drives af BESTSELLER A/S, virksomhedsregistreringsnummer 88216512,Fredskovvej 5, 7330 Brande, Danmark (i det følgende ”Plenty&”).

Produkter tilgængelige på Plenty&Platformen sælges af Plenty&-partnere. Når du køber varer på Plenty&Platformen, indgår du derfor en købsaftale med den pågældende Plenty&-partner, og Plenty& optræder alene som mellemmand og ikke somsælger af de pågældende produkter. Det fremgår på produktsiden for de enkelte produkter, hvilke(n) Plenty&-partner(e), der sælger produktet.

1. Kontraktsindgåelse

Produkter vist på Plenty& Platformen er ikke et tilbud, men udgør alene en opfordring til at gøre tilbud.

Der foreligger først en endelig og bindende købsaftale,når din ordre er blevet bekræftet af Plenty&. Plenty& sender en ordrebekræftelse til dig via e-mail, når ordren er blevet accepteret af den pågældende Plenty&-partner og afsendt. Kvitteringen for ordren, som modtages umiddelbart efter din placering af ordren, udgør ikke en ordrebekræftelse.

Du kan udelukkende købe produkter på Plenty&sPlatform som privat forbruger og ikke som erhvervsdrivende.

Rimelig brug

Plenty& forbeholder sig retten til at forhindre personer i at shoppe på Plenty&Platformen i tilfælde af et højt antal returneringer.

Derudover forbeholder vi os retten til at deaktivere en kundekonto i tilfælde af mistanke om svindel.

2. Priser, gebyrer og fragt

Alle priser oplyses inklusive moms og andre afgifter. Den gældende pris er den, der er oplyst på Plenty& Platformen for det pågældende produkt på datoen for ordreafgivelsen. Priser for produkter angivet på Plenty& Platformen fastsættes af den enkelte Plenty&-partner. Derfor kan der forekomme forskellige priser for det samme produkt, afhængig af hvilke Plenty&partnere, der udbyder produktet til salg.

Plenty& forbeholder sig ret til ændring af priser, der måtte være fejlagtigt angivet på Plenty& Platformen. Plenty&tager endvidere forbehold for prisændringer samt for ændringer af gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på Plenty& Platformen til enhver tid, f.eks. på grund af ændringer i moms satser eller andre offentlige gebyrer og afgifter, stigende omkostninger eller som følge af den normale udvikling i detail priser.

I tilfælde af prisfejl på et produkt, som du allerede har bestilt, vil vi kontakte dig hurtigst muligt og give dig mulighed for enten at fastholde købet til den korrekte pris, eller annullere din ordre.

Fragtpriser ved bestilling af varer på Plenty& Platformen:

Click & Collect: Gratis

Postnord post butik eller pakkeboks: 29,00 DKK - gratis levering til pakkeboks ved køb over 499,00 DKK

Postnord hjemmelevering: 39,00 DKK

Plenty& er ikke behjælpelig med momsrefusion i forbindelse med køb foretaget på Plenty& Platformen, som er sendt uden for EU af enkeltpersoner eller erhvervskunder. Dette gælder også produkter, som er købt med Click & Collect levering. Derfor er Plenty&partnere, der tilbyder Click & Collect, ikke forpligtet til at være behjælpelig med refundering af moms på produkter, der er købt via Plenty&Platformen.

3. Betaling

Ved bestilling af varer på Plenty& Platformener det muligt at benytte følgende betalingsmetoder:

Kredit- og debitkort (VISA, AMEX, Maestro)

Denne betalingsmetode forudsætter et gyldigt kredit- eller debitkort. Vi forbeholder os retten til at tjekke gyldigheden af kortet. Beløbet reserveres på kortet, og trækkes, når varerne afsendes.

MobilePay

Denne betalingsmetode forudsætter en gyldigt MobilePay konto. Har du ikke en MobilePay konto, kan du nemt oprette en gratis konto på deres hjemmeside.

ApplePay

Denne betalingsmetode forudsætter en gyldigt ApplePay konto. Har du ikke en ApplePay konto, kan du nemt oprette en gratis konto på deres hjemmeside.

Alle betalinger er underlagt kontrol og godkendelse fra både kortudsteder/betalingsudbyder og os af sikkerhedsmæssigeårsager og for at undgå svindel. Vi forbeholder os retten til at afvise visse betalingsmetoder, og/eller henvise til alternative betalingsmetoder afhængig af omstændighederne.

4. Levering

Medmindre andet er oplyst, er den sædvanlige leveringstid fra placering af ordren følgende:

Postnord: 1-4 hverdage.

Plenty& er ikke forpligtet til at levere varer, der er udsolgt fra lager.

5. Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde den indgåede aftale uden begrundelse.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder i 30 dage.

Perioden beregnes fra den dag, du har modtaget varen.

Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, søndag, grundlovsdag, den 24.december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvordan fortryder du aftalen?

For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du meddele Plenty& BESTSELLER A/S. Fredskovvej 5, 7330 Brande, Danmark, att.: Plenty& kundeservice, email: Support@plentyand.com eller den relevante Plenty&-partner din beslutning om at fortryde denne aftale i enutvetydig erklæring.

Det kan du gøre via vores online retur flow på Plenty& Platformen HER.

Du kan også vælge at benytte standardfortrydelsesformularen.

Vi gør opmærksom på, at den adresse, hvortil erklæringen til Plenty& om at fortryde aftalen skal sendes, ikke er den samme adresse, som varerne skal returneres til. Produkter skal altid returneres til den pågældende Plenty&-partner, som har solgt produkterne, og ikke til Plenty&. Adressen hvortil varerne skal returneres, fremgår af ordrebekræftelsen eller via online retur flow'et på Plenty& Platformen. Læs nærmere herom nedenforunder afsnittet ”Returnering af varer”.

Modtager vi dine varer retur uden meddelelsefra dig om udnyttelse af din fortrydelsesret, vil vi betragte returneringen afvarerne som en udøvelse af retten til at fortryde købet.

Har du valgt leveringsmetoden Click &Collect og undlader du at hente din pakke inden 14 dage fra den dato, du har modtaget meddelelse om, at pakken er klar til afhentning, vil vi betragte detsom din udøvelse af retten til at fortryde købet.

Tilbagebetaling

Hvis du gør din fortrydelsesret gældende, tilbage betaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger, hvis du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi eller den relevante Plenty&-partner har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil produkterne er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Ved delvis returnering af varer tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostninger.

Returnering af varer

Du returnerer varerne til den pågældende Plenty&-partner, som har solgt produkterne uden unødig forsinkelse ogsenest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os eller den pågældende Plenty&-partner om, at du gør din fortrydelsesret gældende. Returneringen betragtes som rettidig, hvis varen er indleveret til postforsendelse eller en anden form for forsendelses service, der er ansvarlig for forsendelse af varentil den pågældende Plenty&-partner før udløbet af de 14 dage. Som bevis forrettidig returnering af varen forelægges kvittering for indlevering tilpostvæsen eller lignende til forsendelse.

Du bærer alle omkostninger (porto/fragt) iforbindelse med returnering af produkterne. Benytter du vores returlabel til returnering af varerne, vil du blive opkrævet et beløb på 49 kr., som fratrækkes din tilbagebetaling.

Ved delvis returnering af varer tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostninger.

Varer returneres til den pågældende Plenty&-partner, som har solgt produkterne.

Du kan læse nærmere om, hvordan du returnerer varer HER.

Brugte/forringede varer

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Nogle produkter er forsynet med et specieltmærke. Dette mærke er ikke til hinder for, at du kan prøve tøjet på, men hvismærket fjernes, gør vi opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan udnytte din fulde fortrydelsesret.

Specielt tilvirkede varer

Fortrydelsesretten gælder ikke for produkter,som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

6. Reklamation

Den pågældende Plenty&-partner, som har solgt produkterne, er ansvarlig for fejl og mangler ved de solgte produkter. Plenty& er således uden ansvar for fejl og mangler ved de leverede produkter.

I henhold til købeloven har du en reklamationsret i 24 måneder på alle produkter. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden for 24 måneder efter købet. Du skal reklamere inden rimelig tid efter at en sådan fejl eller mangel er eller burde være konstateret. I tilfælde af en berettiget reklamation, vil du få tilbage betalt rimelige fragt omkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen.

Ønsker du at reklamere over en fejl eller mangel ved et produkt, kan du kontakte enten den pågældende Plenty&-partner, som har solgt produkterne eller Plenty& på e-mailSupport@plentyand.com som vil hjælpe med at formidle kontakten til den relevante Plenty&-partner. Kontaktinformationer på Plenty&-partneren fremgår af den sendte ordrebekræftelse til din e-mail. Er du i tvivl om, hvilken Plenty&-partner, du skal reklamere til, kan du altid kontakte Plenty&s kundeservice.

7. Klagemuligheder

Har du klaget over et produkt, og er du uenig i behandlingen af din klage, har du mulighed for at henvende dig til NævnenesHus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Vær opmærksom på, at visse betingelser skal være opfyldt, før Mæglingsteamet for Forbruger klager kan behandle din klage. Du kan læse mere på NÆVNENESHUS.DK.Du kan desuden finde et link til Klageportalen for Nævnenes Hus her.

Det er også muligt at klage over køb foretagetonline via DEN EUROPÆISKE PLATFORM FOR ONLINETVISTBILÆGGELSE.

8. Ansvar

Plenty& og/eller den pågældende Plenty&-partner er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftale opfyldelse på grund af force majeure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Plenty& og/eller den pågældende Plenty&-partner fritaget for opfyldelse af sine forpligtelser.

Nye produkter hver dag

Se butikkernes lagre online

Spar tid

Afhent i butikken samme dag

Altid gratis

Click&Collect i alle butikker

Nem retur

Returnér i butikken gratis